Ved at besøge next.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her

Spørgsmål & svar

Noget du mangler svar på?

Spørgsmål
Vent venligst mens vi søger i vidensdatabasen...

Generelt

Hos NEXT kan du enten betale dine forsikringer via kreditkort, eller du kan tilmelde betalingerne til Betalingsservice. Det er altså ikke muligt at få tilsendt et girokort. Alle forsikringerne opkræves på månedbasis - uden gebyrer!

Ja. NEXT Forsikring er et agentur under NEM Forsikring som er medlem af den danske garantifond og dermed er NEXT Forsikring også en del af garantifonden. 

Garantifonden træder til, hvis du som privatforbruger har dine forsikringer i et konkursramt selskab, og hvis du har selskabet som modpart i en forsikringssag.

Det betyder, at hvis dit eget eller din modparts forsikringsselskab går konkurs, så er du sikret via garantifonden. Den sørger for, at du alligevel får udbetalt den erstatning, du er berettiget til.

Garantifonden dækker alle de forsikringer du har i det konkursramte selskab. Du kan derfor som kunde føle dig fuldstændig sikker når du tegner forsikringer hos NEXT.   

Ifølge forbrugeraftalelovens § 19 kan du fortryde tegningen af en forsikring. Fortrydelsesfristen er 14 dage efter, at du har modtaget policen på din forsikring. Hvis du fx har modtaget policen mandag den 1., kan du fortryde aftalen til og med mandag den 15. Hvis fristen udløber på en helligdag, en lørdag, på grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan du vente med at fortryde forsikringen til den følgende hverdag.

Policenummeret er det nummer, dine enkelte forsikringer har. Nummeret er unikt og bruges, når forsikringer skal opsiges eller flyttes mellem forsikringsselskaber.

Præmien er prisen på dine forsikringer hos NEXT. Præmien betales altid på månedsbasis.

Selvrisiko er den del af en eventuel skade, som du selv skal betale. Det betyder også, at desto højere en selvrisiko du vælger, desto billigere bliver selve prisen på din forsikring. Hvis du fx har en selvrisiko på 2.000 kr. og har fået en skade opgjort til 5.000 kr., vil du få 3.000 kr. udbetalt i erstatning.

Dagsværdi er den værdi, en pågældende genstand har på skadestidspunktet. Dvs. hvad en lignende genstand med samme alder, funktionalitet mv. vil koste at genanskaffe på skadestidspunktet. 

Forsikringsstedet er adressen på den bolig, som din hus- eller indboforsikring dækker.  

Du kan, som kunde, opsige dine aktive forsikringer med det, der kaldes for forkortet varsel. Normalt opsiges en forsikring til dets årlige hovedforfald, men det er også muligt at opsige den med forkortet varsel. Ved opsigelse med forkortet varsel vil forsikringen blive opsagt den efterfølgende måned + 1 måned. Dvs. hvis du opsiger en forsikring med forkortet varsel, d. 15.september, vil forsikringen ophøre d. 1.november. Det koster et gebyr at opsige med forkortet varsel. Gebyret kan ses på forsikringsselskabernes hjemmesider. 

Forsikringsvilkår eller forsikringsbetingelser er de bestemmelser, der gælder for den pågældende forsikring. Vilkårene er tilgængelige i din personlige selvbetjening under de aktive forsikringer, ligesom betingelserne kan ses på vores hjemmeside.  

Forsikringerne gælder for ét år af gangen og vil automatisk blive forlænget for et nyt år, hvis ikke du eller selskabet vælger at opsige forsikringen. Den dag, hvor din forsikring bliver fornyet, kaldes for forsikringens hovedforfald. 

Prisen, samt dækningssummerne på dine forsikringer, stiger hvert år ud fra den indeksregulering, vedr. lønindekset, som kommer fra Danmarks Statistik.

Karensperiode kan betyde to ting. Den kan betyde den periode, der går fra, at en skade er sket, og til der sker en eventuel udbetaling af erstatning. Karensperioden kan også betyde den periode, der går fra, at en forsikring er oprettet, og til det er muligt at anmelde en skade på den. Dette er for at hindre, at kunden kan vente med at tegne dækningen, til skaden er sket. 

NEXT samarbejder med NEM Forsikring på en række områder, bl.a. omkring skadebehandling. Det betyder, at NEM Forsikring står for at behandle og udbetale eventuel erstatning af de anmeldte skader hos NEXT. 

Vi tror på, at man skal gøre det man er bedst til, så derfor overlader vi trygt skadebehandlingen til NEM Forsikring, som har over 100 års erfaring med at drive forsikringsvirksomhed, og derved er der garanti for en altid kompetent rådgivning og behandling af de skader, som du måtte få hos NEXT.

Forsikringstageren er den person, som har indgået forsikringsaftalen med os. Forsikringstageren er altså den, der har forsikringsforholdet med selskabet, og derved har ret til at opsige og ændre forsikringen.

Hos NEXT foretager du selv udregningen af dine ønskede forsikringer samt påbegynder flytningen fra evt. nuværende selskab. Det betyder, at du selv indtaster dine nuværende policenumre samt vælger, hvornår du ønsker, at forsikringerne skal flyttes til NEXT. 

Når du har indtastet policenumre samt valgt opsigelsesdato, sørger NEXT for resten. Vi sørger altså for, at flytningen bliver gennemført og kontakter dig, såfremt flytningen ikke kan gennemføres som oprindeligt ønsket. 

Man kan enten vælge at opsige sine nuværende forsikringer til udløb (der hvor de har hovedforfald i nuværende selskab) eller med forkortet varsel, hvilket altid er løbende måned + 1 måned. 

Hos NEXT Forsikring kan du indtegne følgende privatforsikringer:

  • Husforsikring 
  • Bilforsikring
  • Indboforsikring
  • Ulykkesforsikring
  • Hundeansvarsforsikring 
  • Sommerhusforsikring
  • Knallertforsikring
  • Campingvognsforsikring

Vi tilbyder ikke forsikring af nedenstående erhverv/områder:

  • Alle former for erhvervsforsikringer
  • Landbrug/Landbo
  • Kolonihavehus
  • Ejendomme med stråtag
  • Motorcykler
  • Båd

Er du i tvivl, så er du altid velkommen til at kontakte kundeservice

De fleste mennesker vil gerne have billige forsikringer uden at skulle gå på kompromis med dækningerne.

Hvis vi skal tilbyde de samme gode dækninger som vores konkurrenter, men til en bedre pris, så kræver det, at vi holder vores administrationsomkostninger lavere end konkurrenternes. Det gør vi bl.a. ved ikke at have en dyr telefonsupport, i stedet koncentrerer vi os om chat- og mailsupport. Derudover er NEXT Forsikring et papirløst forsikringsselskab, så vi har sparet kuverter, brevpapir og porto væk og håndterer i stedet al kommunikation elektronisk.

Læs mere om hvorfor vi er 100% online forsikring her

Den månedlige pris på dine forsikringer vil variere en smule, da forsikringerne afregnes pr. dag. Derfor vil du opleve, at beløbene, der bliver trukket, varierer en smule fra måned til måned alt afhængigt af, hvor mange dage der er i den pågældende måned. 

Du kan altid se den samlede helårlige pris for forsikringen i dit selvbetjeningsunivers. 

Din første faktura kan være højere end den viste pris pr. måned ved bestillingen. 

Dette skyldes, at der på indbo-, hus- og bilforsikring opkræves et gebyr til staten, én gang årligt, som opkræves med den første faktura. 

Derudover vil den månedlige pris variere en smule fra måned til måned, da beløbet udregnes efter antal dage i den pågældende måned. 

Du kan altid se forsikringens årlige pris, inkl. alle afgifter, i din selvbetjening ved at klikke på Mere info under de enkelte forsikringer.

Nu skal du ikke længere bruge et forsikringsbevis til at ind- eller omregistrere din bil. Det kan nu gøres online på Skats hjemmeside, www.skat.dk, eller det kan gøres direkte ved din bilforhandler eller synshal.

OBS! Da NEXT er et forsikringsagentur under NEM Forsikring, skal du huske, at bilen skal forsikres hos NEM Forsikring, da NEXT ikke figurerer som et selvstændigt selskab hos Skat. Selskabskoden er 035.

Er du eksisterende kunde hos NEXT, skal du besøge dit selvbetjeningsunivers og oprette et tilbud på den nye bil. Så kan vi automatisk udstede forsikringen, når vi modtager besked fra Skat. 

Ulykkesforsikring

Vi bruger din beskæftigelse til at beregne prisen på en ulykkesforsikring med heltidsdækning. Prisen på din forsikring afhænger altså af dit erhverv – desto farligere et erhverv, desto dyrere bliver din forsikring. Det er derfor meget vigtigt, at du holder din ulykkesforsikring opdateret med det korrekte erhverv, hvis du fx skifter job. 

Der findes visse former for erhverv, hvor vi ikke kan tilbyde en heltidsdækning. Nedenfor kan du se listen over de erhverv, hvor vi udelukkende tilbyder en fritidsdækning:

  • Piloter, Stewardesser og øvrige former for lufttransport
  • Ansatte på boreplatforme
  • Fiskere og andre erhverv med beskæftigelse på søen
  • Minedrift
  • Professionelle sportsfolk, herunder motorsport.
  • Militær
  • Erhverv inden for radioaktiv behandling, forarbejdning e. lign.

Er du i tvivl om netop din beskæftigelse, kan du altid kontakte vores kundeservice for nærmere råd og vejledning. 

Med dobbeltkompensation på din ulykkesforsikring, fordobler vi din erstatning hvis du får et varigt mén på 30% eller derover.

Eksempel
På en ulykkesforsikring med en invaliditetssum på 1.000.000 kr. uden dobbeltkompensation udløser en méngrad på 35%, 350.000 kr., i erstatning. 
Samme eksempel, men med dobbeltkompensation vil din erstatning lyde på 700.000 kr. Du får altså en dobbelt så høj erstatning, hvis du får konstateret en méngrad på 30% eller over.

Hvis du tegner en ulykkesforsikring hos NEXT, er tandskadedækning automatisk inkluderet i forsikringen. Forsikringen dækker tandskader, sket som følge af et ulykkestilfælde, efter regning. 

Forsikringen omfatter ikke tyggeskader. 

Begravelseshjælp er en standarddækning på en børneulykkesforsikring hos os. Hvis barnet, der er dækket af forsikringen, dør som følge af et ulykkestilfælde, bliver der udbetalt en fast sum til den eller de personer, som har forældremyndigheden. 

Ved køb af ulykkesforsikringer har man mulighed for at indsætte en eller flere såkaldte begunstigede. Hvis man ikke indsætter en specifik person, vil en evt. udbetaling altid gå til nærmeste pårørende jf. arveloven. Men hvis du ikke ønsker, at udbetalingen skal ske til nærmeste pårørende, skal du give forsikringsselskabet/NEXT besked om, at du ønsker at indsætte en eller flere begunstigede på forsikringen. 

Fareklasser bruges til at beregne den rigtige pris på din ulykkesforsikring, såfremt den skal dække, mens du er på arbejde. Det er derfor vigtigt, at du giver besked til forsikringsselskabet/NEXT, hvis du får nyt arbejde e. lign., da det kan have indflydelse på dækningen og prisen af din forsikring. 

Indboforsikring

NEXTIndbo omfatter altid dækning for cykeltyveri. Forsikringen dækker op til 13.213 kr. pr. cykel (2014 indeks)

NEXT tilbyder ikke kaskoforsikring af cykler. 

Hos NEXT Forsikring er indboforsikringen sumløs. Det vil sige, at du slipper for at skulle fastsætte en præcis dækningssum for alt dit private indbo – vi dækker det indbo, du rent faktisk har.

Prisen udregnes bl.a. ud fra din boligs m2, hvor mange personer I er i husstanden samt andre faktorer som fx adresse og postnummer.

Hvis du har enkeltgenstande, der overstiger 60.000 kr. i værdi pr. genstand

Vores indboforsikring dækker enkeltgenstande med en værdi på op til 60.000 kr. pr. genstand. Så hvis du har nogle dyre genstande, som overstiger denne værdi, så skal du tage kontakte til vores kundeservice. Det er som udgangspunkt muligt at forhøje dækningssummen pr. genstand, men der kan være øgede krav omkring sikring og dokumentation, og derfor er det vigtigt, at du tager kontakt til os. 

Pludselig skade

Forsikringen dækker pludselig skade på dine private indbogenstande dog ikke elektriske apparater - de kan dækkes ved tilkøb af Elektronikdækningen.

Ved pludselig skade forstås en skade, hvor skadens årsag og virkning sker øjeblikkeligt og uventet.

Se forsikringsbetingelserne for NEXTIndbo § 10 punkt 3 for generelle begrænsninger.

Elektronikdækning

Forsikringen omfatter almindelige elektriske apparater - se NEXTIndbo forsikringsbetingelserne § 19 punkt 3, samt særlige elektriske apparater - se NEXTIndbo forsikringsbetingelserne § 19 punkt 4.

Forsikringen dækker pludselig skade på ovennævnte genstande samt funktionsfejl på nye apparater i op til 4 år fra købsdato.

Se forsikringsbetingelserne for NEXTIndbo § 11 punkt 3 for generelle begrænsninger.

En glas- og sanitetsdækning er en del af husets kaskoforsikring eller den kan tegnes som et tillæg til indboforsikringen. 

Hvis du bor i en lejebolig, så skal du tjekke hvorvidt du selv skal sørge for dækning af glas og sanitet, eller om det er forsikret på husets forsikring. Hvis du selv skal sørge for dækningen, står det noteret i din lejekontrakt.  

Den dækker brud på ting som vinduesglas, keramiske kogeplader, toiletter, håndvaske m.v.

Forsikringen dækker omkostningerne i forbindelse med visse private tvister. Du bør altid kontakte en advokat først og få undersøgt, hvorvidt din sag er omfattet af retshjælpsforsikringen. 

Har du en lejebolig, bør du altid tjekke, hvorvidt du selv skal stå for forsikring af glas og sanitet. Normalt er denne dækning indeholdt i bygningens forsikring, men udlejer kan fraskrive sig dækningen. NEXT Forsikring anbefaler derfor altid, at du undersøger din lejekontrakt grundigt, da udlejer skal fraskrive sig dækningen i selve lejekontrakten.

Hvis du skal selv skal stå for dækning af glas og sanitet, kan du tilkøbe dækningen som et tilvalg til din indboforsikring. 

Hos NEXT Forsikring dækker indboforsikringen udeboende børn indtil, de fylder 21 år, såfremt de ikke lever i et fast parforhold eller bofællesskab.

Ved flytning dækker indboforsikringen både den nye og den gamle adresse i op til 1 måned fra den faktiske flyttedato.

Har du brug for at opmagasinere dele af dit indbo, så bør du altid kontakte NEXT Forsikring. Typisk dækkes opmagasineret indbo på din indboforsikring uden beregning, men perioden og stedet for opmagasineringen skal altid noteres på din police. 

Husforsikring

Har du nogle former for alternativ energi installeret i dit hus, så skal du huske, at det skal noteres på din forsikring før, det er dækket. Du kan angive typen af alternativ energi, når beregner og bestiller din husforsikring – det koster ikke ekstra at forsikre.

Alternativ energi er bl.a.:

-          Solceller/solpaneler

-          Jordvarme

-          Varmepumpe

-          Pejs

-          Elovn

-          Luftgenvindingsanlæg

-          Gasradiator

Er du tvivl om, hvorvidt din opvarmningskilde går under alternativ energi, kan du altid kontakte vores kundeservice.

OBS! En almindelig brændeovn betegnes ikke som alternativ energi. 

Du bør undersøge, hvorvidt det er relevant at tegne en entrepriseforsikring, hvis du er i tvivl om, hvordan din eller håndværkerens forsikring dækker, fx hvis der er flere forskellige firmaer involveret i byggeriet, eller du udfører en del af byggeriet selv.

En entrepriseforsikring dækker i den periode, hvor byggeriet står på og kan bl.a. indeholde dækning for:

-          Skade sket på personer i forbindelse med byggeriet

-          Tyveri af byggematerialer fra byggepladsen

-          Hærværk

-          Skader på bygning(er) under opførelse eller ombygning

-          Skader på eksisterende dele af huset, der sker som følge af byggeriet

Vær opmærksom på, at forsikringsbetingelserne varierer fra selskab til selskab.

NEXT Forsikring tilbyder ikke formidling af entrepriseforsikringer, men vi henviser i stedet til vores samarbejdspartner:

NEM Forsikring

Tlf: 70 77 77 77

mail@nemforsikring.dk

Hvis du som kunde køber et nyt hus og ønsker det forsikret hos NEXT forsikring er der tale om et ejerskifte af boligen.

Behandlingstiden kan godt gå ud over overtagelsesdatoen for huset, i nogle tilfælde skal der rekvireres en taksator som kan gøre processen længere. Dette har dog ingen betydning for forsikringsdækningen på huset. Huset vil altid være dækket på sælgers husforsikring indtil købers selskab (NEXT) har accepteret indtegningen af huset.

Huset vil blive overtaget af Next Forsikring med tilbagevirkende kraft altså den dag hvor du som køber har overtaget huset.

 

Opvarmningsform betyder husets primære varmekilde. Det kan fx være fjernvarme.

Bygningsbrand er en dækning på husforsikringen, som sikrer dig erstatning i tilfælde af brand, tilsodning og kortslutningsskader. Den dækker også skader som følge af brandslukning, fx vandskader. Hvis du har lånt penge til dit hus gennem en bank eller et realkreditinstitut, vil de som minimum kræve, at du tegner en bygningsbrandforsikring.

Det er husets kaskoforsikring, som dækker skader som følge af storm, sky- og tøbrud, snetryk, frostsprængninger, udstrømning af væsker, tyveri og indbrud. Kaskoforsikringen dækker også vandskader, skader ved indbrudstyveri og hærværk samt andre pludselige skader.

Dækker brud på ting som vinduesglas, keramiske kogeplader, toiletter, håndvaske m.v.  En glas- og sanitetsdækning er en del af husets kaskoforsikring eller et tillæg til indboforsikringen.

Husejeransvar er en automatisk del af bygningskaskodelen på din husforsikring. Den dækker det juridiske erstatningsansvar, du som husejer kan pådrage dig. Det kan fx være, hvis en tagsten flyver af dit tag og rammer en person, som af denne grund kommer til skade. Husejeransvaret er her, at du dækker den skade, som din tagsten har påført personen.

Betegnelsen dækker over de rør og kabler, som enten er skjulte i eller under bygningen eller er utilgængelige. Du skal huske at tegne en dækning for skjulte rør på din husforsikring, hvis brud på disse skal være dækket af din husforsikring. 

Retshjælpsforsikringen kan dække dine omkostninger i forbindelse med en civil retssag, der involverer din ejendom. Start altid med at kontakte en advokat, da advokaten skal stå for at indmelde sagen til forsikringsselskabet.

Nej, NEXT Forsikring tilbyder desværre ikke ejerskifteforsikring.

Hvis du har planer om at lave en tilbygning eller bygge om, er det vigtigt, at du kontakter NEXT Forsikring inden, arbejdet påbegyndes. Tilbygning/ombygning er kun medforsikret, såfremt dette er skrifteligt bekræftet af NEXT Forsikring.

Bygninger under ombygning/opførelse dækkes i henhold til reglerne i de almindelige forsikringsbetingelser, når det er noteret på policen. Dækningen omfatter skader som følge af brand og storm samt sky- eller tøbrud. For storm-, sky- og tøbrudsskader gælder en karens på 7 dage fra tegningstidspunktet. Se nærmere i forsikringsbetingelser for NEXTHus, § 3.  

Ombygning

Ombygning forstås som en renovering af et eksisterende hus, hvor der gribes ind i bygningens bærende konstruktioner som fx udskiftning af husets tag. Såfremt der er tale om almindelig renovering/vedligeholdelse, hvor der ikke gribes ind i de bærende konstruktioner, er det ikke nødvendigt at give selskabet besked.

Hvad skal du være opmærksom på

Det er normalt entreprenørens/håndværkerens forsikring, som dækker, hvis der sker skade på personer eller ting under byggeriet, herunder tyveri af byggematerialer eller i tilfælde af hærværk.

Der kan dog være stor forskel på, hvor godt de forskellige håndværkere eller entreprenører er forsikret, og derfor bør du altid afklare med firmaet, hvordan deres forsikring dækker dit byggeri. 

Bilforsikring

Bilens kaskoforsikring dækker automatisk eftermonteret ekstraudstyr på op til 12.000 kr. 

Bilforsikringen oprettes efter den registrering af ejer/bruger-forholdet, som er foretaget hos Skat. Brugeren er den, som primært bruger bilen, og dermed den man laver forsikringsberegningen ud fra.

Hos NEXT synes vi ikke, det er fair, at man skal stige i præmie, hvis man får en skade på bilen. Derfor indeholder vores bilforsikring altid en fastpræmieordning.

Fastpræmie betyder, at du ikke stiger i præmie, såfremt du får en bonusbelastende skade, men blot betaler en eventuel selvrisiko. Er du ikke elitebilist, så bliver din præmie stående på det samme trin i et år ekstra. Herefter bliver din præmie igen billigere for hvert skadefrit år indtil, du opnår elitestatus.

Når du har købt en kaskoforsikring, har du automatisk friskade med i din bilforsikring. Det vil sige at du ikke skal betale selvrisiko ved skader som følge af:

- Brand

- Eksplosion

- Lynnedslag

- Tyveri/røveri

- Genstande der falder ned på bilen

For skader der sker, mens bilen bliver ført af en person under 25 år, skal der betales 5.000 kr. mere end den selvrisiko du har valgt.

Eksempel: Hvis du har valgt en selvrisiko på 1.000 kr. og dit barn under 25 år låner bilen og laver en skade, vil det være en selvrisiko på 6.000 kr. der er gældende. 

Hvis du er registreret bruger eller dennes ægtefælle/samlever (tilmeldt folkeregisteret på samme adresse) og under 25 år, er præmien beregnet ud fra dette og der beregnes derfor ikke 5.000 kr. ekstra i selvrisiko

Første registreringsdato er den dato, hvor køretøjet første gang er blevet indregistreret og altså ikke nødvendigvis lig med bilens årgang.

Bonus omfatter som udgangspunkt de antal år, som du har haft bilforsikring i eget navn. Har du fx haft egen bilforsikring i 5 år uden, at der er anmeldt skader, vil du altså skulle skrive 5 år i antal skadesfri år. 

Hvis du i stedet havde anmeldt en skade på forsikringen efter 4 år, og denne skade var bonusbelastende (selskabet fx rykker dig 2 trin tilbage, og din præmie derved stiger), vil du skulle trække de 2 år, som skaden "kostede"  fra de oprindelige 5 år, og her vil svaret altså være 3 år i stedet for de 5 år. 

Kører du på et fastpræmieprodukt (det betyder, at du ikke bliver rykket tilbage i trin ved en skade, men blot betaler selvrisiko og forbliver på samme trin et ekstra år), skal dette altså ikke fratrækkes i beregningen. 

Vi er godt klar over, at det kan være lidt af en jungle at skulle navigere rundt i, så hvis du som kunde er i tvivl om, hvor mange skadesfri år du har som billist, anbefaler vi, at du kontakter dit nuværende selskab og får dem til at oplyse din aktuelle bonus/antal skadesfri år. 

Bonus er gyldigt i op til 3 år. Herefter fratrækkes 1 år for hvert år uden forsikring. Har man fx 5 års skadefri kørsel, men det er 4 år siden man sidst havde en aktiv bilforsikring, vil man altså "kun" have 4 års skadefri kørsel.

Hvis du har en kaskoforsikring hos NEXT, dækker vi gratis reparationer af stenslag, såfremt ruden ikke skal udskiftes. Du får altså dækket reparationer af stenslag uden om normal selvrisiko. 

Skal ruden udskiftes, vil der opkræves normal selvrisiko, medmindre der er tegnet udvidet glasdækning. I dette tilfælde opkræves altid 1/3 af udskiftningsprisen, i stedet for normal selvrisiko. 

Nu skal du ikke længere bruge et forsikringsbevis til at ind- eller omregistrere din bil. Det kan nu gøres online på Skats hjemmeside, www.skat.dk, eller det kan gøres direkte ved din bilforhandler eller synshal.

OBS! Da NEXT er et forsikringsagentur under NEM Forsikring, skal du huske, at bilen skal forsikres hos NEM Forsikring, da NEXT ikke figurerer som et selvstændigt selskab hos Skat. Selskabskoden er 035.

Er du eksisterende kunde hos NEXT, skal du besøge dit selvbetjeningsunivers og oprette et tilbud på den nye bil. Så kan vi automatisk udstede forsikringen, når vi modtager besked fra Skat. 

Bilens kaskodækning indeholder automatisk en retshjælpsdækning. Hvis du får brug for din retshjælpsdækning, skal du kontakte en advokat, da det er advokaten, som skal anmelde sagen til forsikringsselskabet.

 

Førhen skulle man altid oplyse, hvis bilen havde anhængertræk og betale en lille merpræmie. Hos NEXT er dette ikke nødvendigt, da bilens anhængertræk altid er gratis medforsikret.

Hvis din bil ikke skal ud at køre i en længere periode, så er det muligt at ændre bilens kaskoforsikring til en stilstandsforsikring. Det betyder en lavere pris på forsikringen, i den periode bilen er i stilstand, mens bilen stadig er kaskoforsikret. Det kræver dog, at bilens nummerplader afmonteres og opbevares i et aflåst skab/rum på forsikringstagerens folkeregisteradresse. Hvis du ønsker din bil stilstandsforsikret, skal du besøge dit selvbetjeningsunivers og redigere den bilforsikring, som du ønsker ændret til stilstand. 

Stilstandsforsikringen kan tidligst opsiges efter 1 måned og sikre, at din bil stadig er kaskoforsikret, selvom den står uden nummerplader. 

Du skal være opmærksom på, at der vil komme en klausul i policen, når den er ændret til en stilstandsforsikring. 

Vi tilbyder vejhjælp som et tilvalg til vores bilforsikring. Vejhjælpen varetages af SOS Dansk Autohjælp og svarer til deres Plus abonnement. Det betyder, at du automatisk har adgang til assistance overalt i Europa, 24 timer i døgnet. Vejhjælp omfatter bl.a. hjulskift, starthjælp, nødreparationer, døroplukning, bugsering m.v. Prisen kan ses ved beregning af vores bilforsikring, hvor vejhjælp fremgår som et muligt tilvalg. 

Hundeforsikring

Som hundeejer skal du, ifølge loven, registrere din hund, inden den bliver 4 måneder gammel. Det nummer hunden bliver registeret med, er hundens chipnummer.. 

Figurantdækning er en del af en udvidet ansvarsforsikring og dækker, hvis din hund til træning, udstilling e. lign. bider trænere, dommere, instruktører m.v. Vær opmærksom på, at mange hundeklubber og foreninger forlanger, at du har tegnet en figurantdækning til din almindelige ansvarsforsikring, før du må deltage i arrangementer arrangeret af den pågældende klub eller forening.

Hvis du har en indboforsikring, erstatter den skade på din hund i tilfælde af brand og hvis den bliver stjålet i forbindelse med et indbrudstyveri. 

Nogle selskaber tilbyder også sygeforsikring til hunde, som bl.a. dækker hvis hunden bliver syg eller får en tandskade. 

Hos NEXT er hvalpe gratis omfattet af moderens ansvarsforsikring indtil de fylder 4 måneder. Efter 4 måneder er hvalpene ikke længere omfattet af forsikringen og skal derfor have tegnet særskilt ansvarsforsikring. 

Bliver hunden passet af andre, fx mens du er på ferie, dækker forsikringen ikke de skader, hunden laver hos dem, der passer den. 

I den periode hvor hunden passes af andre, sidestilles disse personer med hundens ejer. 

Afgifter og gebyrer

Miljøbidrag er en afgift til staten, som alle forsikringsselskaber skal opkræve sammen med betalingen for ansvarsforsikringen til din bil. Miljøbidraget er med til at finansiere den betaling, du som ejer får udbetalt, hvis du sender din bil til skrotning. 

Miljøbidraget udgør 84 kr.

Hos NEXT er vi lidt anderledes end vores konkurrenter! 

Vi tror ikke på, at man skaber glade og tilfredse kunderelationer ved hjælp af lange bindingsperioder eller høje opsigelsesgebyrer.

Derfor koster det ikke noget gebyr at flytte sine forsikringer fra NEXT Forsikring!

Hos NEXT forsøger vi at skabe mere gennemsigtighed i branchen, og derfor starter vi altså med at feje for egen dør først. 

Betales forsikringerne eller en opkrævet selvrisiko ikke til tiden, bliver der sendt en rykkerskrivelse indeholdende et gebyr på 100 kr. pr. skrivelse.

Skadesforsikringsafgiften er en afgift, som opkræves af forsikringsselskaberne og videresendes til staten. Afgiften udgør 1,1 % af forsikringens pris og opkræves løbende sammen med forsikringens betaling. Der pålægges ikke skadesforsikringsafgift på lovpligtige ansvarsforsikringer iht. færdselsloven. 

Skadesforsikringsafgiften afløste pr. 1. januar 2013 den tidligere stempelafgift. Du kan læse nærmere om skadesforsikringsafgiften på skatteministeriets hjemmeside. 

Der opkræves en statsafgift for forsikringer til motorkøretøjer, dvs. på bil-, motorcykel-, EU knallert og knallertforsikring. Afgiften afregnes direkte til SKAT via din forsikring hos os. Statsafgiften er indregnet som en del af den pris, du får oplyst inden afgifter og bidrag. Statsafgift kan sammenlignes med momsen, som findes på andre varer og serviceydelser.
Statsafgiften er 42,9% af forsikringspræmien for din ansvarsforsikring på din bil eller motorcykel. For EU-knallert- og knallertforsikringer er der en fast statsafgift på 230 kr. om året.

Når forsikringsselskabet opkræver betaling for hus-, indbo- og/eller fritidshusforsikring, så bliver der ligeledes opkrævet en stormflodsafgift til staten. Afgiften udgør 60 kr. om året pr. forsikring og går til Stormrådet, som er en del af Erhvervs- og Vækstministeriet. Stormrådet hjælper med erstatning til personer ramt af en stormflod, hvor der ikke kan opnås erstatning andre steder fra.

Skadesbegreber

Begrebet friskade knytter sig til bilforsikringen og betyder, at en bestemt type af skader ikke er bonusbelastende, og at der heller ikke opkræves den normale selvrisiko ved en skadesudbetaling. Der henvises til betingelserne for bilforsikringen for en angivelse af, hvilke skader der er omfattet af friskadeordningen.

Ran er et tyveri, hvor tyveriet bliver opdaget, mens det sker, men hvor der ikke bliver brugt vold eller trusler under forløbet. Derudover skal der gøres anråb øjeblikkeligt, dvs. hvis der fx sker et åbenlyst tasketyveri, skal enten den bestjålede eller andre råbe ”stop tyven” eller på anden måde gøre opmærksom på tyveriet.

Røveri er et tyveri, hvor der enten bliver brugt vold, eller hvor der afgives trusler om brug af vold mod den forsikrede person. 

Simpelt tyveri er en betegnelse for tyverier, hvor der ikke har været indbrud, er sket et røveri eller ran. Det er altså simpelt tyveri, hvis en tyv ubemærket stjæler fx din taske. Får du stjålet ting fra din låste bil, går det også under betegnelsen simpelt tyveri. 

Kan du ikke finde det du leder efter?


Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os via siden Kontakt.